Vandværkets kontrol af målerne

Jævnfør regulativ for Hørup og Høruphav Vandværk A.m.b.a. er følgende gældende:

Pkt. 9.14     Måleteknisk kontrol 
Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.

Vandværkets kontrolsystem er baseret på statistisk stikprøvekontrol jævnfør Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse, og det betyder i praksis, at der senest 9 år efter installation af den første måler i et parti skal foretager en stikprøvekontrol på et antal målere fastsat ud fra partiets størrelse. 
Såfremt de udtrukne målere består kontrollen, vil alle målerne i partiet være godkendte til yderligere 3 eller 6 års drift før næste kontrol alt efter, om afvigelserne ligger indenfor grænsen for brugte målere eller indenfor grænsen for nye målere.
Såfremt de udtrukne målere ikke består kontrollen, skal samtlige målere i partiet udskiftes.

Vore ældste målere er installeret i efteråret 2012, og det betyder, at vi i efteråret 2021 skal lave en statistisk målerkontrol på ca. 1.000 målere fordelt på flere partier. Der skal udtages ca. 100 målere til kontrol.
De brugere, som skal indgå i kontrollen, vil få installeret en ny måler, og vi vil i god tid varsle om udskiftningen.

Sidste nyt
Vi har indsendt 77 udtrukne målere til kontrol i november måned 2021, og resultatet af kontrollen blev, at målerne overholder tolerancegrænserne.

Alle 1.070 målere må derfor blive siddende, indtil deres tekniske levetid udløber ved årsskiftet 2027/28.
  

 

Brugernes ønske om kontrol af egen måler på grund af mistanke om fejl

Brugerne kan til enhver tid skriftligt forlange at få kontrolleret egen måler, men man skal være opmærksom på, at man selv hæfter for alle udgifter herved, såfremt måleren holder sig indenfor de tilladte afvigelser.
Det fremgår af regulativets

Pkt. 9.15     Kontrol af afregningsmåleren 

Ejeren kan ved skriftlig henvendelse til vandforsyningen forlange at få kontrolleret afregningsmålerens nøjagtighed. Afregningsmåleren anses for at vise rigtigt, når dens visning ligger inden for de maksimalt acceptable grænser for måleunøjagtighed, som er fastsat i Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand, og i de forskrifter, hvortil bekendtgørelsen henviser. 

Hvis afregningsmålerens visning ligger inden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af den, der har ønsket afprøvningen. Hvis afregningsmålerens visning ligger uden for de acceptable grænser for måleunøjagtighed, afholdes omkostningerne til prøvningen mv. af vandforsyningen. 

 

Hørup & Høruphav Vandværk A.m.b.a.
Hørup Bygade 2
6470 Sydals
CVR nr.: 15381019
Tlf. nr. 3063 8033
mail: mail@hh-vand.dk

 
Driftsmand
Leif Didrichsen
Telefontid Tirsdag og Torsdag kl. 10 - 12
Tlf.: 7441 5975 / 3063 8033
Vagtordning uden for telefontid:
Kellmann's VVS og Blik ApS
Tlf.: 3063 8033
 
Formand:
Colin Anderson
Tlf.: 2320 7124
 
Opkrævning og vandafregning:
Als Bogføring
Bent Heissel eller Tove Bruhn
Tlf. 7442 1314
 

Kasserer:
Henrik Gaarde
Tlf.: 3049 5611
mail: henrik@hh-vand.dk